Lemvig havn

Historie

Lemvig er anlagt ved en naturlig havn i Lem Vig. Byen nævnes første gang i 1234, og den omtales som privilegeret købstad i 1471. Byen fungerede som gennemfartssted på vejen til Thy, men var dog middelalderen igennem en meget lille by. I perioden fra ca. 1100-1825 var Limfjordens vestlige udløb sandet til, så al trafik ind og ud af Limfjorden foregik mod øst.

Byen isolerede beliggenhed betød, at udskibning af varer foregik enten via Aalborg eller over land til Ringkøbing. I 1500-tallet blev adgangen til Thy forværret ved gentagne oversvømmelser til skade for Lemvigs i forvejen sparsomme handel. I 1600-tallet og 1700-tallet var Lemvig fortsat en af landets mindste købstæder, og byen var stærkt hæmmet af en omfattende ulovlig handel ved Limfjordskysterne, ligesom havnen blev stadigt ringere.

Med gennembrydningen af Agger Tange i 1825 fik Lemvig langt bedre muligheder. Adgangen til Vesterhavet betød, at både fiskeri, handel og søfart blomstrede op. I 1850’erne etableredes desuden en ny havn, og der blev dampskibsfart til København. I 1879 fik Lemvig jernbaneforbindelse til strækningen Ringkøbing-Holstebro, og i 1899 åbnede forbindelsen til Harboøre.

I 1900-tallet opstod flere industrivirksomheder i Lemvig, men det var især byens fiskerihavn, der prægede byen og dens industri.